Amalie er 8½ år gammel da jeg begynder at undre mig over, hvorfor hun
har så svært ved at læse og koncentrere sig. Amalie har en storesøster
der er to år ældre, som er en læsehest. Jeg ved godt, man ikke skal
sammenligne, men alligevel…
Hun får en tid hos øjenlægen… fint syn, ikke noget at klage over, men har
lidt samsynsproblemer, siger han. Ikke noget man gør noget ved nu, hun
vokser sig nok fra det.
Et år efter er der ikke sket nogen synderlig forbedring.
Amalie kan godt læse, også svære og lange ord, men hun bliver hurtigt
træt, ukoncentreret, skal have pauser efter hver sætning. Indimellem
lægger hun hovedet på skrå og kigger kun med højre øje (som om hun
lige skal stille skarpt). I skolen har hun svært ved at forstå lærerens
forklaringer på opgaver, når de gives i forum. Hun skal altid have det
forklaret bagefter alene. Hun mister nemt fokus/koncentrationen: hvis
nogle elever snakker, eller en blyant tabes på gulvet, må hun starte forfra
med opgaven. Lektier skal laves inden klokken er 18, ellers er det en kamp
med ukoncentration, træthed og selv nemme opgaver bliver svære.
Jeg bliver anbefalet Profil Optik i Solrød centret. Af sted med os. Den 16.
september 2011. Amalie er 10 år.
Først en gennemgribende synstest. Synet er fint, men der er bestemt
noget med samsynet. Heldigvis har Profil Optik en Samsynsklinik på den
anden side af gangen. Vi bliver sendt derind med det samme. Her møder
vi Doris. Doris kigger på Amalies test resultater og siger: "Lider Amalie
af køresyge"?? Øh, hvad??? Hvad har det med sagen at gøre? Jeg må
ligne ét stort spørgsmålstegn. Doris smiler, og siger: "tingene hænger jo
sammen". Okay! Ja Amalie lider meget af køresyge. Hun får kvalme og
ondt i mave og hoved, bare vi skal op at handle (Rema ligger 300m fra
vores hjem). Doris vil også vide hvordan Amalie læser, og det fortæller jeg
hende. Hun kan godt forstå, hvorfor Amalie har så svært ved det.
Doris forklarer, at når Amalie f.eks. skal læse, så skal hendes hjerne
knokle for at få hendes øjne til at samarbejde. De gør det ikke automatisk
som vores andres gør. Derfor bliver hun også hurtigt træt, når hun læser
og får ondt/trætte øjne. Derefter mister man naturligvis koncentrationen,
vil have pauser, kan ikke side stille og gider til sidst ikke læse. Det med at
hun drejer hovedet… højre øje har hun ubevidst trænet til at stille skarpt
med, så det er bedre end venstre.
Vi nupper lige 1½ times test hos Doris ugen efter.
Hvor dårligt er Amalies samsyn så?? På en skala fra 1-5… så ligger hun på
ca. 3.
Hva´ gør vi så ved det? Doris giver Amalie øvelser for. Hun skal
træne fiksering, øjenbevægelser, koncentrationsevnen, balancen,
synsskarpheden, motorikken, 3-D synet og det perifere syn. Amalie får 3
øvelser med hjem som skal laves hver dag i 14 dage, så skal vi til kontrol
igen. Så får vi 3 nye øvelser, som igen skal laves hver dag i 14 dage osv.
Hver øvelse varer ca. 6 min. Så samlet set er det kun 18min. om dagen,
men hun er nød til at have pauser indimellem, da hun godt kan blive
utilpas af øvelserne.
Nogle eksempler på øvelserne kunne være:
Amalie skal sidde på en kontor stol. Jeg drejer stolen 3 omgange, så
skal Amalie rejse sig op, stå på et ben og have balancen (uden at være
svimmel) efter 2 sek. Derefter modsatte vej. På 14 dage kan hun klare 8
omdrejninger. Denne øvelse træner labyrintsansen.
Amalie skal stå på et vippebræt foran et spejl. Bøje let i knæene, vippe
ned i højre side, op og have balancen i midten, ned i venstre side, tilbage
i midten osv. Dette gøres uden at bevæge overkroppen. I løbet af de 14
dage udvides øvelsen til også at vippe fremad og bagover. Denne øvelse
træner balancen og koordinationen.
Allerede efter de første 14 dage kan vi mærke fremskridt… egentlig
lægger Amalie ikke mærke til det, men vi som forældre mærker det.
Efter 1 måned kommer Amalie en aften (klokken 20) og spørger om hun
må læse en historie for os, som hun har skrevet. Vi var ved at falde ned af
stolen. For det første var klokken mange (hun plejede jo at være for træt
til at læse på det tidspunkt), for det andet havde hun skrevet 3 sider…
uden vores hjælp. Juhu!! Lektierne var også blevet lettere. Hun kunne
lave sine lektier uden nævneværdige pauser, samt nogle dage også efter
klokken 18. Køresygen var også blevet markant bedre.
Nu er vi nået til maj måned 2012. Amalie går stadig til kontrol hver 14.
dag. Får 4-5 øvelser med hjem, som skal laves hver dag. Det er stadig
hårdt arbejde for Amalie, men nu er det blevet en del af hendes hverdag.
Hun ved, at hun skal hjem og lave øvelser efter skole, ligesom lektierne.
Amalies samsyn er blevet væsentligt bedre. Det er ikke kun Amalie og
os, som familie, der kan mærke det, men også hendes lærer. Ved sidste
skole/hjem samtale sagde de, at Amalie har udviklet sig meget i det sidste
halve år. Hendes koncentrationsevne er blevet markant bedre, hun skal
ikke have alle opgaver forklaret to gange (i forum og alene), hun læser
mere flydende og svarende til hendes alder, skal ikke have pauser hele
tiden.
Generelt er det bare en meget gladere pige, som har fået meget mere
selvtillid. I øvrigt er hendes køresyge helt væk!
Vi regner med at være helt færdige hos Doris inden sommerferien.
Her til sidst vil jeg, som mor, sige: Det er hårdt arbejde, tidskrævende og
ikke mindst mange penge, men det er bestemt det værd. Det er trods alt
min datters fremtid det gælder.
En lille fjer i hatten: I februar måned søgte jeg kommunen om tilskud
til behandlingen… og det lykkedes, selv om de aldrig havde hørt om en
Samsynsklinik.
Ved den sidste kontrol havde Amalie rykket sig yderligere. Nu er hun en
af de bedste i sin klasse til læsning. Engelsk og matematik er også blevet
markant bedre.
En meget tilfreds mor
Tanja Clausen