For at forstå hvorfor børn godt kan være intelligente, men samtidig have mange problemer med at lære, så er vi nødt til at forstå, at hjernen er inddelt i flere bestemte områder, hver med sit speciale. Hvert af disse områder, skal være i forbindelse med hinanden, og som helhed være i stand til at integrere alle de stimuli, som vi udsættes for, for at skabe en forståelig verden omkring os, og gøre os i stand til at reagere på denne verden – dette kaldes sensorisk motorisk integration.
Det kan også hedde bearbejdning, og vi hører ofte om børn og unge, der har auditive bearbejdnings forsinkelser eller hvor der er visuelle bearbejdningsproblemer. Dette betyder at øjne og ører, nervesystemet og de tilhørende sensoriske områder i hjernen ikke registrerer og forstår stimuleringen lige så hurtigt og effektivt som andre børn.
Det betyder også, at de tilhørende motoriske eller reaktionscentre i hjernen ikke reagerer hurtigt og effektivt nok.
Hvis et barn ikke tydeligt og hurtigt kan opfatte og bearbejde de lyde ørerne modtager, eller hvis barnet ikke hurtigt og tydeligt kan opfatte og bearbejde hvad øjnene ser, så er det ikke overraskende, at der kan være læringsproblemer, og især hvis reaktionstiden er længere end hos andre, så spekulerer barnet måske stadig over enmet efter resten af klassen er gået videre – ja og hvorfor sker dette ?
Når barnet udvikler sig, så sker det nedefra og op, således at de automatiske, ubevidste områder i hjernen er de første, der fungerer. Hjernen hos en nyfødt er forbundet på en måde, at den virker på et overlevelses refleksmæssig måde. En refleks er en bestemt ubevidst handling, som udløses af en specifik stimulering, som f.eks. knæ refleksen som aktiveres ved et bestemt slag lige under knæet, eller sutterefleksen hos en nyfødt.
En stimulering eller respons der involverer en enkelt sensorisk / motorisk bane, har ikke forbindelse til den højere bevidste hjerne, så reaktionen er altid den samme. Vi ved, at et lille barn ikke har en god kontrol over bevægelserne, ingen god øjen motorik eller et godt syn. Vi ved også, at selvom alle nerveceller er, hvor de skal være, når vi fødes, så er langt de fleste nervebaner der forbinder cellerne og de specialiserede områder, ikke udviklet endnu. Disse forbindelser udvikles hele livet og er essensen af vores læring.
I starten er de fleste bevægelser en refleks respons for at holde hovedet oppe og på plads, men efterhånden som hovedbevægelserne bliver kontrollerede, så hæmmes refleksen.
Når de lavere centrer i hjernen udvikles og forbedres opefter, så udvikles samtidig de naturlige dæmpere i systemet, som sørger for at forhindre at systemet bliver overbelastet. Mange børn med neurologisk forsinket udvikling , har ikke udviklet disse dæmpere i systemet tilstrækkeligt godt, så de kan derfor ikke regulere den mængde information, der kommer ind, og som ofte bliver de overbebyrdede med for megen information.
Ligesom på de dage hvor man kommer hjem træt og udmattet, fordi der har været for megen støj, for mange krav til dig, for megen information at skulle forholde sig til, alt går så hurtigt, og du har ikke en stopknap at trykke på. På sådanne dage, så har man ikke evnen til at forhindre, at der opstår forvirring og frustration. Her skal du tænke på det barn, som har det sådan hele tiden, og som bliver mere og mere frustreret og adfærdsmæssigt uligevægtigt.
ADD – Utilstrækkelig opmærksomheds forstyrrelse
ADHD – Utilstrækkelig opmærksomheds forstyrrelse med hyperaktivitet
Autisme – Socialt, adfærdsmæssig og opfattelsesmæssig besvær
Dysleksi – Svært ved sprog, læsning og skrivning
Dyspraxia – Besvær med koordinering
Dysgrafia – besvær med at skrive
Ovenstående er symptomer, bare skrevet på en anden måde med forkortelser. Selvom de tilsyneladende har en medicinsk reference, så bliver de ikke mere retfærdige eller hjælpsomme. Som du kan se betyder dys og prefix bare, at det er svært.
Hos nogle mennesker hjælper det at have et navn at sætte på deres barns problemer, så de ved hvad barnet fejler, og at nogle autoriteter kender problemet, og så at vide, at andre også har et sådant problem. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle tolker ovenstående udtryk på samme måde, og derfor vil der være forskel på den behandling, der foreskrives.
Disse benævnelser refererer til symptomer, men ikke den egentlige årsag til problemet, og for at kunne give en effektiv behandling, er det vigtigt at kende årsagen, som kan være meget vanskelig at finde, da der sjældent kun er en årsag til barnets symptomer. Husk at barnets problemer kun er en række af symptomer som henviser til en dårlig hjerneintegration, og til en forsinket neurologisk udvikling.